Ændr dit liv – Træn dig selv til at blive taknemmelig

Ændr dit liv - Træn dig selv til at blive taknemmelig

(23/05-2016) - Har du bemærket, hvordan nogle mennesker er lykkeligere end andre? Se dig om, og se hvordan en af dine venner på trods af vanskeligheder kan beholde et positivt syn på hverdagen, mens en anden ser det hele i sort og hvidt uanset hvad der sker (eller næsten!)

Forskellen mellem de to kan komme fra taknemmeligheden. Åbenbart erfolk, som er taknemmelige, lykkeligere end andre. Hvis du øverdig på at blive mere taknemmelig, kan du ændre dit syn på dagligdagen. Det kan dermed ændre din sindstilstand og den måde du behandler andre på, det kan påvirke din produktivitet og, i sidste instans, kan det ændre dit liv totalt.

Læs videre

Per for fuld DAMP

(13/05-2014) – Per er 8 år, og han er en god dreng. Han er egentligt velopdragen, sød, venlig og hjælpsom og endda tålmodig og meget kvik.

Men kun hans mor og far tror på den!

For os andre lader Per til at være ret irriterende. Han ved ikke, hvornår det er tid til at stoppe med at pjatte, han er ofte nem at lokke på afveje, og han virker gerne rastløs. Han kan ikke finde ud af at sidde stille, han skal absolut pille ved noget og kan ikke holde hænderne i ro.

Og så, og mest irriterende, han hører ikke efter det, som bliver sagt.

Hvis man siger til ham: “Husk at aflevere bogen til læreren”, lige inden man afleverer ham i skole, vil man finde ud af, når man henter ham igen om eftermiddagen, at det har han glemt. Han har ikke lavet sit hjemmearbejde, og læreren brokker sig i hans kontaktbog.

Det viser sig nemlig, at enten har Per ikke lavet sit hjemmearbejde, eller også har han valgt den forkerte side eller den forkerte bog.

Til dagligt, om end Per er meget hjælpsom, skal man altid gentage tingene 1000 gange, før de bliver gjort. Hvis man siger: “Per, børst dine tænder, tag dine sko på, gå ud med skraldespanden”, vil en eller to af tingene blive glemt.

Læs videre

Når drenge mangler forbilleder

“To ti-årige dræbte en to-årige dreng efter at have set filmen “Barneleg 2″”. “Fjorten-årig invaliderer jævnaldrende med karatespark efter at have følt sig inspireret af en voldsfilm”. “”Rambo”-dræberen, begik selvmord efter at have dræbt…”

Dette er blot et lille udvalg af de mange avisoverskrifter, vi bliver præsenterede for hver dag, med vold og børn som hovedindhold. Det er det, der får os til at tale om censur af videofilm, om ikke andet så i form af alderbegrænsning. Det er det der får os til at beskylde videoudlejerne for at være moralløse mennesker, der hæmningsløst lejer voldsfilm til mindreårige, uden at ulejlige sig med at bede om legitimation.

Den sidste påfund som er nu i mediernes søgelys er ligefrem computerspil! En fredag for nogle måneder siden i TV 2’s Eleva 2’eren var der to drenge på 14-15 år, som fortalte at de i snit så 2 video voldsfilm om dagen. Spørgsmålene til drengene var meget koncentrerede omkring hvor spændende det var, hvor inspirerende det var …

Men der var ikke nogen der spurgte hvordan det nu kunne gå til, at to drenge på den alder kunne se 4 timers film om dagen… Hvor er forældrene? Lægger de ikke mærke til noget? Eller er det fordi de billiger det? Det må da også gå ud over skolen! Der kan vel dårligt være plads til hjemmearbejde, efter fire timers videovold! Og egentligt: Hvorfor er det så spændende at se voldsfilm? De to børn kunne ikke rigtigt give nogle forklaring på det, og det er nok heller ikke dem, vi skal spørge, hvis vi vil have et svar.

Kort sagt: Er vi ikke ved at finde en meget nem løsning på et meget kompliceret problem? Er vi ikke ved at løbe fra vores ansvar?

Læs videre

Gør fjernsynet børn voldelige?

(04/12-2011) – Voldscener på fjernsyn (hvadenten det er på DVD eller i udsendelser) er måske ansvarlig for 5 % til 10 % af den vold, der udøves.

De flosser barnets følsomhed over for andres lidelser og hjælper det med at skride til handling.

Derudover giver de mange oplysninger om, hvordan volden kan udøves.

I 2007 blev der registreret 546 tilfælde af voldsforbrydelser begået af børn mellem 10 og 14 år, mens tallet i 2002 lå på 247. Hovedparten af volden begås mod privatpersoner, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ca. 1/4 del af Danmarks Lærerforenings medlemmer har været udsat for vold og trusler. Her er der tale om fysisk eller mundlig vold, hvorimod tallene fra Danmarks Statistik “kun” taler om fysiske voldsforbrydelser.

Til disse tal skal vi føje alt det, der ikke bliver registreret, som fx at bære våben eller farlige genstand, m.m.

I rigtigt mange, mange år, har man givet skylden til fjernsynet.

Har vi, i dag, elementer nok til at præcisere, hvilken virkning fjernsynsvold har på de unge?

Og hvis det viser sig, at der er en påvirkning, hvori består den?

Læs videre

Studium finder mange YouTube videoer med selvlemlæstelse

(23/02-2011) – YouTube videoer, som viser personer, der skærer i sig selv eller udfører andre former for selvlemlæstelser, ser ud til at være en alarmerende ny trend og kunne bruges som brugsanvisninger af de svageste unge, fortæller studium.

Hvis man leder ganske kort tid på YouTube, finder man et hav af videoer med folk, der skærer i deres arme eller ben med barberblade eller andre skarpe genstande. Videoerne består ofte af detaljerede og blodige billeder blandet med romantiske billeder og spændende musik. Alt dette kan sagtens være en aftrækker for mange, siger den canadiske psykolog, Stephen Lewis. Man kan dog finde enkelte videoer, der forsøger at tale folk fra det.

Læs videre

Første skridt i løgnen

(18/08-2008) – Som tre-årige leger børn allerede med at vildlede hinanden. Men det er først, når de når en alder af fem, når de forstår, at de kan skjule deres tanker eller videreføre falske udsagn, at de bliver manipulatorer. Læren om løgnen genspejler barnets psykiske udvikling

Læs videre

Internettet og unges selvlemlæstelse

Nye studier peger på, at nogle diskussionforummer på nettet, som videregiver informationer om selvlemlæstelse, har en stor indflydelse på de unge.

Internettet kan hjælpe en til at holde op med selvlemlæstelse, men den støtter også både den og den farlige adfærd hos de unge, som søger efter en identitet.

Over 400 forummer er blevet indentificeret og har været emne for intense studier. De fleste af forummerne bruges af piger, som angiver at befinde sig i aldersgruppen 12-20 år.

Læs videre

Børnepornografi. Et korstog begynder …

Der var en gang…

Det startede sidst i 1993. Dengang var internet stadigvæk en rimelig dyr affære. Det kostede flere tusinde kroner om året at være med, og så skulle man lægge telefonsamtalerne til, og da modemernes maksimale hastighed var 14.400 (og disse var endda ret dyre, så de fleste mennesker havde 2400, 4800 eller 9600 bauds modems), var det jo en langsommelig affære.

På den anden side var der ikke meget grafik på nettet. Det var mest tekst, og det var ikke dér, tingene skete. Dér, hvor tingene skete, var på BBS’erne og på FidoNet.

En del nørder med en telefonlinje, lidt penge og en del tid til rådighed havde lavet BBS’er, og mange af dem var med på FidoNet.

Læs videre

Forældre uden skyldfølelse

Forældre er ofte tilbøjelige til at mene, at de er ansvarlige for deres børns tilpasning i samfundet. En stor del af den faglige litteratur omkring børn, og mange debatter omkring dette emne antyder, at forældrene er ansvarlige, hvis deres børn ikke svarer til samfundets forventninger, eller hvis deres liv ikke går den accepterede vej.

Denne holdning fører til, at forældrene til “dårligt tilpassede” børn skal dadles og fordømmes som værende dårlige og uansvarlige forældre. Kort sagt: Pga. af deres barns “dårlige adfærd”, bliver det diskret eller åbent antydet at de er dårlige forældre og mindre værd som mennesker.

Læs videre

Klasseinddeling

Vil det være en god idé at opdele klasserne så de bedste elever kommer i en klasse for sig, og de som ikke er så gode, i en anden?

Egentligt meget pudsigt … Jeg kommer selv fra Frankrig, hvor vi har haft det system i mange år. Det skaber mange problemer, i form af “eliteklasser” og “taberklasser”, som nemt bliver til rene getthoer for indvandrebørn; racismen og voldsomme klikedannelser blomstrer i fuldt flor.

Ideen med klasseinddeling er ellers god … Jeg kommer tilbage til det, sidst i denne kronik. Jeg mener blot, at førend vi tager en beslutning, bør vi nøje undersøge det kriterium som vi vil inddele klasserne efter.

Læs videre