Min fyr glor på andre piger

(12/05-2015) – For mange år siden, i 1992 eller så noget, gik jeg på gaden på Østerbro med en af mine venner, og vi talte sammen.

Jeg var i fuld gang med at sige noget, da han afbrød mig.

– Jamen, hvor gemmer de dem om vinteren?

Eftersom vi talte om musik, kunne jeg ikke rigtigt forstå, hvad det gik ud på.

– Ah hva’? Hvad taler du om? spurgte jeg.
– Jamen, om brysterne på den pige, der lige er gået forbi!
– Hvaffer en pige?
– Så du hende ikke?

Jeg trak på skuldrene.

– Næh, hvorfor skulle jeg?

Det var blevet forår, og imens vi gik og talte, vendte han sig jævnligt om for at glo på en ryg, en skulder, en røv … Jeg kom til at tænke på en gammel gris, selv om han var noget yngre end mig.

Jeg ved ikke om, han også gloede på piger, når han gik med sin kone. Jeg har aldrig spurgt ham, og jeg kan ikke huske at have gået på gaden med dem sammen.

Men jeg kender flere mænd, som kigger, ligefrem glor på pigerne, uanset om de er alene eller med deres partner. Nogle kan finde på at kommentere en anden kvinde højlydt, selv om de er sammen med deres partner.

Læs videre

Placebo-effekten har en pris

(28/04-2015) – Man har i årevis kendt til placebo-effekten. Man ved, at placebo – medicin uden aktiv komponent – har en positiv indvirkning på helbredet af folk, der prøver det, uanset om der er tale om forhøjet blodtryk, astma, smerter, m.m.

Forskerne har konstateret, at man kan forstærke placeboens virkning ved at lade dens pris stige.

En rapport, som blev udgivet for nogle år siden i American Medical Associations fagblad, slår fast, at visse faktorer, som medicinens pris, spiller en nøglerolle i vores reaktioner til behandlingen imod smerter, depression, kræft og endda mod hjerteanfald.

Placebo-effekten har fascineret den videnskabelige verden i årevis, og denne rapport giver endnu en vigtig oplysning. Man ønsker at forstå placebo-effekten, fordi hvis man gjorde, ville man kunne forstå, hvordan kroppen kan helbrede sig selv.

Videnskabsmændene ved mindst en ting: Placebo virker, fordi vi forventer at det virker.

Læs videre

Det du bør vide om patologiske løgnere … og nogle overlevelsestips

(03/03-2015) – Alle kan finde på at fyre en hvid løgn af fra tid til anden. Man kan lave en hvid løgn (eller en undladelsesløgn) for at glæde nogen eller for at undgå at såre dem. De fleste af den slags små løgne har faktisk en beroligende og forstærkende rolle i et forhold. Selv om de bliver opdaget en dag, vil opdagelsen sjældent skade forholdet.

Der er dog nogle mennesker, som lyver for at vildlede en anden person. Og når man lyver om fakta, sætter man til gengæld forholdet og tilliden i fare. Man sætter et røgslør mellem sig selv (eller fakta) og den anden, og det kommer der altid skade ud af.

Ja, der er løgn og løgn, og man skal være opmærksom på de forskellige slags.

I denne tekst vil jeg koncentrere mig om den patologiske løgn og give nogle forklaringer samt tips til at genkende dem, for at forstå dem og vide, hvad der kan gøres ved dem.

Læs videre

Online Dating – Det man skal gøre og ikke gøre

(23/02-2015) Hvis dit profilnavn starter med bogstavet S, så er du ilde stillet !

Det er i hvert fald, hvad forskerne fra det engelske universitet Queen Mary siger, efter at de har gennemanalyseret online-dating sites. Deres konklusion er, at man skal have et attraktivt billede, en spændende titel og et online profilnavn, som begynder med et bogstav mellem A og M.

Forskerne har analyseret resultater af de forskellige studier, som blev lavet på online dating i stort set alle felter: psykologi, sociologi, adfærdsforskning … Sågar i edb- og i neurokognitive-studier.

De har gennemgået og gennemanalyseret tæt ved 4.000 forskellige studier. Af disse har de beholdt 86, som de har syntetiseret, og hvorfra de har trukket nogle principer ud, som man kunne benævne som “det man skal gøre og det man ikke skal gøre”.

Disse principer burde kunne hjælpe de søgende i at finde kærlighed online.

Forskerne begyndte med at gennemgå valget af profilnavnet. Det er rent faktisk vigtigere end mange tror.

Læs videre

Ti af de mest stillede spørgsmål om hypnose

Hvad er hypnose?
Hver specialist har sin definition, og der er ikke rigtigt nogen nøjagtig teori om det, der sker. Hypnose er så besynderlig en størrelse, at hypnotisører vil fortælle, at der ikke bare er en slags, men flere slags hypnose. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at der ikke er tale om søvn, men om en forandret bevidsthedstilstand. Lige som trance, afslapning, meditationstilstand.

En “hypnotisk trance” er en ændring af den normale årvågenhed.

Årvågenhed tillader os at tænke og ræsonnere i dagligdagen. Men den har nogle karakteristika. Hvis årvågenheden befinder sig i et monotont miljø, hvor intet hænder, får vores hjerne “informationsabstinenser”. Den begynder derfor selv at producere informationer ved at hente billeder i vores Ubevidste. Således begynder man at “drømme”, altimens at man stadig er bevidst.

Derudover, i modsætning til den normale årvågenhed, hvor årvågenhed går hurtigt fra et emne til et andet, er den, i hypnotisk tilstand, koncentreret på et mere begrænset emne.

Eneste undtagelse er hypnotisørens stemme, som bliver ved med at blive hørt. Ordene bliver en speciel form for stimulus som forstærker den suggestive påvirkning. Det kan medføre psykologiske eller fysiologiske forandringer som smerte der forsvinder, eksem der forsvinder m.m. Hvorfor? Hvordan? Det er stadig uforklaret i dag.

Derfor glemmer personen den udvendige virkelighed og vil i stedet for komme ind i en indre virkelighed, som den vil leve, som var den udvendigt.

Læs videre

Seksuel utroskab og emotionel utroskab

(22/01-2015) – Et studium fra Chapman universitet (USA) bekræfter det, mange har tænkt indtil nu: Mænd og kvinder er ikke jaloux over de samme ting.

Universitetet har lige ført et studium over flere end 64.000 personer og har undersøgt, hvordan mænd og kvinder (heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle) forstår og opfatter seksuel utroskab og følelsesmæssig utroskab.

Ifølge resultaterne føler heteroseksuelle mænd sig ramt hårdere end heteroseksuelle kvinder i tilælde af seksuel utroskab (54 % af mændene, men kun 35 % af kvinderne). Til gengæld føler heteroseksuelle kvinder sig hårdere ramt end heteroseksuelle mænd af tilfælde af emotionnel utroskab (65 % af kvinderne, men kun 46 % af mændene).

Deltagerne i dette studie skulle forestille sig, hvad der vil ramme dem hårdest: At deres partner forelskede sig i en anden (men ikke havde sex med vedkommende) eller at deres partner havde sex med en anden uden at forelske sig i vedkommende.

Heteroseksuelle mænd var åbenbart hårdere ramt, hvis deres partner havde sex med en anden, selv om de ikke var forelsket i vedkommende, end hvis deres partner forelskede sig i en anden … så længe intet fysisk skete.

Læs videre

Jeg tager intet alvorligt

(06/01-2015) – At have sans for humor er en styrke her i livet. Mange ting forbitres af, at man tager for mange ting for alvorligt. Dog skal man ikke overdrive. Ved at le ad alt, ender man med at køre de andre, og sig selv, træt.

Fawlty Tower, af John Cleese, kendt under navnet ” Halløj på badehotellet ” i Danmark har, i 13 afsnit, gjort grin af alt, hvad man kan gøre grin af. Nogle af afsnittene blev forbudt. Afsnittet med tyskerne blev forbudt i Tyskland, det med den døde mand på hotellet blev forbudt i England.

Fakta er, at siden humor ingen tabuer har, og når man tager nok afstand fra virkeligheden, kan alt vendes til et spøg. Heraf grundlaget for den såkaldte ” danske humor “.

En forsvarsmekanisme

Denne latterliggørelse gør, at man formindsker angsten og undgår de smertefulde følelser. Den, som bruger latterliggørelsen, lader sig ikke ramme så hårdt af dagligdagens problemer.

Anders er et eksempel på det: Hans faders død, hans skilsmisse … intet forbigik hans sarkastisk sans.

Men den lethed var en maske, bag hvilken han gemte en hyperfølsom og skrøbelig personlighed.

” Humor er desperationens høflighed “, sagde Oscar Wilde. Freud mente, at det var ” menneskes højeststående forsvar “: Man kan få øjeblikkelig velvære og få andres sympati.

Læs videre

Hvordan kan man tage, og holde, nye vaner?

(16/12-2014) – Måske taler du flydende to eller flere sprog. Eller også er du en meget berømt klaverspiller? Eller en ekspert tømrer?

Hvis du er det, er det ikke nødvendigvis noget, som kommer fra din indkomst eller personlige oplevelser eller din opdragelse eller andet. Det er resultatet af noget, der er meget stærkere. Det er resultatet af noget, som du kontrollerer meget bedre: Det er resultatet af vanen.

Folk, som har styr på deres firma, deres parforhold, deres helbred eller et hvilket som helst andet område af deres liv, styrer deres vaner. Men … Der er en pris, der skal betales: Det kræver noget arbejde og nogle års øvelse.

Mange kunne tænke sig at ændre nogle vaner (til bedre vaner, naturligvis). De kunne tænke sig at spise sundere, at dyrke mere motion, at begynde at skrive en bog eller noget helt andet.

Hvis intet af det sker, er det ikke pga. manglende motivering. Slet ikke. Det er ganske enkelt, fordi de ikke ved, hvordan de skal ændre på sig selv. Det er rent faktisk slet ikke så svært, hvis man har en plan til at ændre sig efter.

Hvordan fungerer vanerne?

En vane består af en neurologisk løkke. Denne løkke er grundlaget for alle vaner og den består af tre dele:

– Signalet er aftrækkeren. Det er det, der beordrer din hjerne til at gå i automatik-måde og som fortæller den, hvilken vane der skal bruges.

– Rutinen er selve adfærden. Den kan være emotionel, fysisk eller tankemæssig.

– Belønningen er årsagen, som fik dig til at handle på denne måde. Det er ligeledes en måde din hjerne koder adfærden i din neurologi (hvis der er tale om en gentagen adfærd). Når hjernen kalder på belønningen, bliver vanen automatik.

Læs videre

Er dine seksuelle fantasier normale?

(10/11-2014) – Ifølge et nyt studium er det, at elske med to kvinder på en gang, en almindelig fantasi, men at elske med en prostitueret, en bevidstløs person eller blive tisset på er det ikke.

Det er første gang, at forskere definerer de seksuelle afvigelser. Studiet er fra Canada og blev udført af Institut universitaire en santé mentale fra Montreal.

Naturligvis har man i lang tid kendt teorier om de forskellige seksuelle praksis, og de atypiske fantasier er inkluderet i videnskabelig litteratur. Dog har videnskaben rent faktisk aldrig beskrevet lige præcis, hvad vi taler om.

Man kender de patologiske seksuelle fantasier: De indbefatter ikke samtykkende partnere, er smertefulde eller er fantasier, som er nødvendige for at man kan få tilfredsstillelse.

Men udover det, hvad er de normale fantasier? Og hvad er de afvigende fantasier?

For at kortlægge dette har forskerne gjort noget ganske enkelt: De har spurgt befolkningen.

De har rekrutteret 1517 canadiske voksne, hvoraf 700 mænd og 718 kvinder, som har en gennemsnits alder på 30. De har derefter bedt dem udfylde en formular, hvori de bad dem om at beskrive deres seksuelle fantasier og beskrive dem i detaljer.

Resultaterne var tankevækkende.

Læs videre

Kærlighedsklodrianeri

(01/10-2014) – Vi har en tendens til at blande begreberne sammen, når vi taler om kærlighed. Vi ønsker den, men tror fejlagtigt, at vi behøver den, og derved opstår misforståelserne. Ingen beviser kan støtte den teori, at mennesket har behov for kærlighed.

Han snøfter:

– Ja, og det var så frygteligt. Mine forældre var ligeglade. De var mere interesserede i deres eget og tjene penge og gå i byen med vennerne, og ingen efterkom mine behov.

– Hvilke behov?

– Ja, øh Altså behovet for kærlighed. Jeg har ganske enkelt ikke fået kærlighed nok i min barndom. Derfor higer jeg efter det. Det sagde min psykolog også dengang Det ved du da vel også alt om?

– Hvad mener du?

– Ja.. altså Jeg mener mennesket har da behov for kærlighed, ellers dør det. Det har man lavet forsøg om med børn.

Læs videre