Udstødte Børn
“Tænk, jeg fortalte til min bedste veninde, at jeg og Kim (navn ændret) var kærester, du ved. Der er jo ikke sket noget seksuelt eller noget (Hun er 16½). Tænk, og hun fortalte det til sin far, som er ældste. Han fik fat i min, og så gik de helt fra koncepterne derhjemme!
De sagde, at jeg var egoistisk, og at jeg ødelægger det for min far, som har arbejdet hårdt for at blive ældste, og at mine følelser ikke var noget værd. Nu må jeg ikke engang bruge telefonen derhjemme!“
En lille pause
“Men jeg er ligeglad! Jeg kan godt klare mig uden dem! Jeg har mange veninder! Jeg ved, hvor jeg kan gå hen!”
For Gitte (navn ændret), datter af Jehovas Vidner, er der herfra ikke langt til udstødelsen! Specielt taget i betragtning, at hendes familie ikke er synderlig velhavende eller særlig vigtige inden for Vagttårns Organisationen (Jehovas Vidners centrale organ; Big Brother).
At udstødelsen vil ske nu, skyldes flere faktorer: For det første er Gitte som sagt ikke medlem af en af de store “klan” familier, altså kan familien “ofres” uden tab for sekten. Men ofrer familien Gitte, kan resten af familien forblive Jehovas Vidner og ligefrem vinde agtelse ved det.
Da Gittes storesøster er “pioner”, er det vigtigt for hendes familie at holde på sin status inden for Jehovas Vidners samfund. Derfor vil Gitte blive udstødt! For ellers betyder det, at hendes far, som ældste, ikke har styr på sin familie, og hermed ikke fortsat kan være ældste, at hendes søster ikke vil kunne opretholde den respekt, hun har i menigheden som pioner, med en søster, der er “faldet ved siden af”. Derfor kan det bedst “betale sig” for familien selv at “udstøde Gitte fra deres midte”, før Vagttårns Organisationen gør det for dem.
En pioner inden for Jehovas Vidner er helt speciel.
Jehovas Vidner forventes at forkynde ( bl.a. fra dør til dør). Der er ingen tal på, hvor meget et “menigt Vidne” forventes at forkynde, men forkynder man 2-3 timer om ugen, kan man holde sig nogenlunde uden for problemer. Bedst er det imellem 5-10 timer om ugen.